





Qimerlua 2, 3900 Nuuk
Enderækkehus med fantastisk udsigt
Drømmer du om en bolig med en af midtbyens absolut bedste panoramaudsigter? Dette attraktive 4-værelses ende-rækkehus, beliggende på Qimerluas højderyg, byder på en enestående kombination af lys, rummelighed og spektakulær udsigt over både fjeld og fjord.
Boligen kort fortalt:
- 4 værelser
- Fantastisk panoramaudsigt over Godthåbsfjorden, Akia og midtbyen
- Flere solrige terrasser
- Eksklusive materialevalg, herunder skibsplankegulve i olieret eg
- Gulvvarme i udvalgte rum
- Tilhørende udhus
Indretning
Stueplan:
Du bydes velkommen i en rummelig og lys entré med klinkegulv, gulvvarme og god garderobeplads. Badeværelset fremstår lyst og indbydende med klinker, gulvvarme og et stilrent skabsarrangement. Et stort værelse med loft til kip og indbygget hems giver en unik rumfornemmelse og fleksibel indretning – herfra kan du nyde udsigten mod Store Malene.
Desuden findes et praktisk bryggers med klinkegulv og gulvvarme samt god plads til vaskefaciliteter og opbevaring.
Fra stueplan er der adgang til en sydvendt terrasse med morgensol og flot udsigt til både Store Malene og Rypeøen.
Underetage (opholdsafdeling):
Boligens hjerte er det åbne køkken-alrum i forbindelse med stuen, hvor de smukke, olierede skibsplankegulve i eg skaber en varm og eksklusiv atmosfære. Store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald og en imponerende vestvendt panoramaudsigt over Godthåbsfjorden, Akia og byen.
Fra alrummet er der direkte udgang til en skøn terrasse, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes i fulde drag. I modsatte ende af rummet ligger stuen, som ligeledes byder på en betagende udsigt.
Overetage:
Overetagen rummer en stor og lys stue med udsigt over fjordens udmunding. Herudover findes et dejligt soveværelse med godt lysindfald og integreret skabsplads. Gulvene er, ligesom i resten af boligen, udført i smukke, olierede skibsplanker i eg, hvilket skaber en rød tråd i hjemmets eksklusive udtryk.
Øvrige forhold:
Til boligen hører et praktisk udhus med gode opbevaringsmuligheder.
En bolig med noget helt særligt
Denne bolig er ideel for dig, der ønsker en central beliggenhed kombineret med ro, lys og en udsigt i særklasse. Her får du en sjælden mulighed for at bo i et hjem, hvor naturen og byen smelter sammen i en unik helhed.
Få vurderet din ejendom helt gratis
Overvejer du at sælge? Vi giver dig en gratis salgsvurdering, så du kan få et indblik i, hvad din ejendom er værd.
Du er velkommen til at kontakte os via formularen herunder eller på følgende kontaktoplysninger:
Tlf. +299 556699 eller på lynges@lynges.gl
Kontortid: Mandag-Fredag kl. 8.00-17.00.
Bestil en gratis salgsvurdering


